img12

26/09 kl. 13:00 | Jacob Venndts Fabulous Swingtrio (1)
Værket, Randers

Jacob Venndts

En aften med JVFST er en aften med en mission: jagten på "melodien der blev væk"!
Ja og teksten og indholdet er også blevet væk og derfor skal vi tilbage i tiden!
Tilbage til den gang hvor der var guf i melodierne og guld i teksterne, selv når de blot var ment som det rene og skære underholdning.
En aften i selskab med JVFST er således en aften i selskab med udødelige komponister og tekstforfattere som f.eks Sven Asmussen, Åge Steentoft, Kai Norman Andersen, Bent Fabricius-Bjerre, Herman D. Koppel, Ewald Petersen, Sven Møller Kristensen, Poul Sørensen m.fl
Musikken og sangene præsenteres med humor og højt humør og med udgangspunkt i den klassiske klavertrio, med en syngende kontrabassist, stifter vi også bekendtskab med en lang række andre instrumenter som den kromatiske mundharpe, vaskebrættet, ukulelen, fløjteorglet, melodikaen, saven (efter behov) bl.a.
Kom i godt humør, kridt danseskoene og genoplev klassikere som: Pølsesnak, Kys Hinanden, Dit Hjerte er i fare Andresen, Ølhunden, Admiralens Vise, Sangen om Larsen, Når en sailor går i land og mange, mange flere.