img12

Vejlerevyen

Vejle Revyen 2017 med titlen "Lige om hjørnet" har premiere på Vejle Musikteater d. 22. November og er igen i år med Pojken som kunstnerisk leder.

Scenen er sat for Vejle Revyen

Musik, skarp satire og humor er udgangspunkt for revyens kærlige behandling af både  lokale,  nationale og globale aktualiteter og tendenser  En sjov, skarp og underholdende forestilling, der spilles i Jacob Gade Salen i Vejle Musikteater, hvor der er plads til 160 publikummer ved runde borde. Det hyggelige og intime setup er den perfekte ramme om revyen. Publikum kommer helt tæt på de medvirkende, så der netop kan opstå det helt særlige samspil mellem skuespillere, publikum, grin, pointer, eftertænksomhed og overraskende momenter, som kendetegner en moderne og levende revy.

Temaet i dette års revy

Dette års revy får titlen ”Lige om hjørnet”, fordi der altid er noget der venter lige om hjørnet. Vi danskere er optimister af natur. Det kommer! Det er vi sikre på, det der lige venter om hjørnet;  det gode vejr, skattelettelsen, kærligheden, lønforhøjelsen - og politiskolen selvfølgelig. Optimismen blomstrer også i årets revy. Og indtil andet er bevist, er der ved premieren også en jul, der venter lige om hjørnet!

Medvirkende

Den garvede revy-skuespiller og instruktør Ina-Miriam Rosenbaum står både på scenen og i spidsen som instruktør for årets revy. Pojken Flensborg er ankermanden i Vejlen Revyen og er både kapelmester musiker sammen med den fremragende multimusiker Jacob Venndt.  De medvirkende skuespillere er også erfarne i revy-faget: Gunvor Reynberg har medvirket i et utal af store og mindre revyer over hele landet og Morten Bo Koch fik sin revy-debut tilbage i 2008 i Kolding Sommerrevy, og har siden spillet et utal af revyer og cabareter på Randers Egnsteater, hvor han til daglig er ansat som skuespiller.

Køb billet her